Hundedag


Kom til hundedag på Eghjorten

Tag familien og hunden med til en oplevelsesdag på Eghjorten søndag d. 29. oktober 2017 mellem kl. 10 og kl. 13. Her vil hunde være i fokus, og du vil få et interessant indblik i hundenes verden.

Dagen igennem vil der være opvisninger fra forskellige foreninger og aktører inden for hundens verden.

Kom helt tæt på når politihunde løser opgaver, og hør Dansk Politihundeforening fortælle om, hvordan de træner deres hunde op til politiarbejdet.

Hør om hvornår man bruger Schweisshunde, og se en Schweisshund spore sig ind på sit mål.

Dansk Retrieverklub viser, hvordan man bruger sin hund til jagt og apportering - se de dygtige hunde hente og finde vildtet.

Få inspiration fra Naturstyrelsen til hvordan du kan bruge skoven, når du færdes med hund, og få styr på regler i de danske hundeskove.

Mød dyrlægen Annabell Jensen, som står klar med råd til hvordan du holder din hund sund og rask, så du får glæde af den i mange år.

Hundepsykologen Allan Halberg kommer med gode råd og ideer til uønsket opførsel eller problemer med hunden.

Hillerød Brugshunde Klub har opvisning i Agility og Rally-O. Klubben kan også fortælle hvordan hund og familie får det bedste ud af hinanden og får en sjovere hverdag sammen.

Dansk Blindesamfund fortæller om, hvordan hunde trænes til at hjælpe blinde i hverdagen.

PitStop for Pets vil være med på dagen og har et udvalg af butikken med. 

Ud over aktørernes faste stande, vil der være flere små opvisninger eller demonstrationer i løbet af dagen-

Programmet for hundedag 2017 er klart og det kan ses herunder.

 

Tidspunkt Ring 1 Ring 2
10:15 Pause Retriever Klub
10:30 Rally HBK Pause
10:45 Pause Foredrag HBK
11:00 Agility Øvet Pause
11:15 Pause Schweiss Hund
11:30 NSJ Politi Pause
11:45 Pause Retriever Klub
12:00 Agility Let Pause
12:15 Pause Foredrag HBK
12:30 NSJ Politi Pause
12:45 Pause Schweiss Hund
13:00 Agility Let Pause

Nyhedsmail

Tilmelde dig vores nyhedsbrev, så får du en e-mail, når der er nyt om Hundens dag.